Dag 2:
Michel Coppieters har set på litteraturen vedrørende effekten af behandling med neurodynamiske mobiliseringsteknikker hos patienter med neuropatiske smerter. Der er få studier, med få deltagere. I forhold til cervikale radikulpatier var der 1 studie som viste at patienter som fik halskrave og neuromobilisering havde det samme resultat som kontrol gruppen efter 6 måneder. Behandling af carpal tunnel syndrom med neurodynamiske ”slider teknikker havde en positiv effekt på smerter og symptomer, sammenlignet med det naturlige forløb. Ved ULNT 1 sker der, ved at anvende slidingteknikker en slidingbevægelser at nerven ikke kommer på ”stræk” sammenlignet med en ”tensioning teknik” som øger strækbelastningen på nerven. Han antager at, ved carpal tunnel syndrom er der øget tryk i tunnelen og at øvelserne som involverer sliders nedsætter dette tryk ved at forbedre blodgennemstrømning og det aksonale transport, mindsker ødemet og arvævet samt har psykologiske og fysiologiske effekter på central nerve systemet.
Ben Boyd har undersøgt mekanosensitivitet ved test med Strakt Ben Løft hos diabetes 2 patienter med perifer neuropati. Han anvendte SBL med plantar fleksion sammenlignet med SBL med dorsal fleksion og lavede struktur differentiering med hofte fleksion. Patienter med alvorlig diabetes havde ingen forskel om der blev anvendt dorsal (som er en yderligere stressor ved SBL) eller plantar fleksion. Hans konklusion var at patienter med alvorlig Diabetes mangler den beskyttende mekanosensitivitet som kan give en beskyttelse ved overbelastning ved SBL.
Cesar Fernandez-de las-Penas har lavet et studie med formålet at undersøge om mekanisk smertesensitivitet er relateret til specifikke nerver i overekstremiteter hos 16 kvinder med unilateral lateral epikondialgia og 16 kvinder med carpal tunnel syndrom sammenlignet med 16 raske kvinder. Anvendt målinger var tryksmertertærskel (pain pressure treshold) målt over n. medianis, radialis og ulnaris bilateralt. Resultatet viste at alle patientgrupper havde lavere tryktærskel på alle 3 nerver sammenlignet med kontroller. Ulnaris og radialis var mere sensitive bilateralt hos patienter med lateral epikondialgia og medianis var bilateral mere sensitiv hos patienter med carpal tunnel syndrom. Konklusionen var at bilateral mekanosensitivitet er relateret til specifikke nerver i kvinder med unilateral lateral epikondialgia og carpal tunnel syndrom.
Nina Schmidt fra Queensland har beskæftiget sig med dual nerve disorders, eller double crush syndrom. Hun anvendte en Delphi undersøgelse for at undersøge eksperternes mening om mulige mekanismer som danner baggrund for ”dual nerve disorder”. Der var konsensus om 23 forskellige mekanismer som ændret aksonal transport, ændret nervebiomekanik, øget antal ionkanaler, immun inflammation af den perifere og centrale nerve og meget mere. Systematiske sygdomme og immuninflammation var der høj enighed om som underliggende mekanisme, de øvrige mekanismer havde en stor variation. 62 % af de 16 deltagere mente at en nervedisorder kan generere den næste.
Sean Gibbons fra New Foundland har set på indflydelse af kognitive lærings-problemer på psykosociale faktorer og central sensitivering. Kognitive læringsproblemer (f.eks. ændret koncentration, opmærksomhed og hukommelse) og nedsat sensorisk motorisk kontrol (taktil sansen, propriocepsis) er ofte forekommende hos kroniske patienter. Der er en overlap i hjernen hvor disse funktioner er lokaliseret. Der opstår en kamp om pladsen og det deficit som opstår i et område er afhængig af prioritering og behov for funktion. Dette medfører at 1 eller flere funktioner i central nervesystem lider. Hvis der er nedsat kognitiv læring, er der en øget sandsynlighed for negative tanker, kognitive problemer såsom angst og ængstelse. Dette kan opstå på baggrund af at cns ikke har ressourcer til normale problemløsninger og udvikling af adækvate kopingstrategier. Disse personer har en sensorisk hypersensitivitet af lav smertertryk tærskel, hvilke er komponenter af central sensitivering. Signifikante kognitive læringsproblemer nedsætter patients evne at kunne deltage eller have gavn af mange standard terapier hvis færdigheder som at læse, lytte, koncentrerer sig og lave problemløsning er involveret. Derfor er det vigtigt at kunne identificere disse patienter med kognitive lærings og sensoriske motoriske funktionsproblemer. Til identificering af disse patienter kan Motor Control Abilities Questionnaire anvendes. Yderligere information kan også findes på www.positscience.com.
Eoin O’Conaire fra London har beskæftiget sig med anvendelse af vibrationssens i den kliniske undersøgelse. Nedsat vibrations sans er én af de første tegn på nervepatologi og ses før kliniske symptomer og neurologiske udfaldssymptomer. Stemme gaflen kan anvendes til måling af vibrationssansen. Gaflen sættes på det område som er involveret. Hvis den placeres på et knogle område risikerer der at opstår en resonans i knoglen, derfor tilråder han at sætte gaflen på et bløddelsområde og måler tiden fra start til patienten ikke kan mærke vibrationen mere, For dette har han udviklet et specielt lille timer som kan sætte spå stemme gaflen.
Mariette Fourie fra Johannesburg beskæftiger sig med uddannelse af den kroniske smertepatient i kombination med øvelses terapi. Interventionsgruppen af 80 kroniske smertepatienter modtog øvelses terapi 2 x om ugen og 3 timers smerteundervisning 1 x om ugen, mens kontrol gruppen kun fik øvelsesterapi. Efter 12 behandlinger med øvelsesterapi havde begge gruppe en signifikant bedring i deres smerteoplevelse. Efter 12 måneder havde interventionsgruppen fortsat signifikant færre smerter, mens kontrolgruppen (kun øvelses terapi) havde ikke signifikant smertenedsættelse. I interventionsgruppen var der også en øget deltagelse i fysiske aktiviteter efter 12 måneder, modsat kontrol gruppen. Hun konkluderer at øvelses terapi reducerer signifikant smerteoplevelsen efter 12 behandlinger, men i kombination med smerteundervisning vedligeholdes effekten bedre efter 1 år. Alt i alt har det været en fantastisk kongres. Næste kongres afholdes i 2012 i Adelaide.
Som afslutningen var vi ufrivilligt tvunget til at opholde os 2 dage i London på grund af uheldige askeskyer fra Island. Dette gjorde bestemt ikke den samlede oplevelse mindre!