I Fysioterapeuten nummer 5 2007 beskrives det i flere artikler, hvordan muskuloskeletal ultralydsscanning kan være et relevant supplement til muskuloskeletale fysioterapeuters og idrætsfysioterapeuters dagligdag.
Det er muskuloskeletal fysioterapeut Niels Honoré, idrætsfysioterapeut, PhD-stud Christian Couppé og fysioterapeut Karen Ellegaard der bidrager med deres personlige erfaringer i anvendelsen af ultralydsscanning.
Derudover beskriver næstformanden for DUDS - Dansk UltralydDiagnostisk Selskab - perspektiverne i at skabe et oplæringsforløb for interesserede fysioterapeuter.
Relevant redskab for fysioterapeuter
Forfatterne vurderer, at ultralydsscanning er en relevant teknologi for fysioterapeuter indenfor det muskuloskeletale område. Den faglige baggrund er til stede og der kan suppleres med et kursusforløb og supervision i anvendelsen.
I praksis er det særligt til vurderng af vævspatologi (f.eks. overrivninger, inflammation, degenerative forandringer m.m.) eller visualisering af korrekt muskelaktivering, som kan være interessant.
Vedrørende vurdering af væv er det vigtigt med præcision men også forsigtighed vedrørende tolkning. Suppleret med den øvrige kliniske undersøgelse kan der dog være tale om et godt supplement. Ud over gråtone-visualisering kan en doppler-funktion visualisere eks. øget blodgennemstrømning i vævet.
Som træningspædagogisk redskab kan real-time visualiseringen være med til umiddelbart at underbygge patientens compliance over for det, der sker og mærkes under f.eks. en korrekt m. transversus abdominis kontraktion.
Angående tolkning af fund er det afgørende, at klinikeren forholder sig til muligheden for at opdage ting, som evt. skal paraklinisk udredes. Herunder kan der blive tale om udvikling af etiske og kliniske guidelines for fysioterapeuters anvendelse af muskuloskeletal ultralydsscanning.
Ultralydsscanning har en meget lav intensitet og anses som værende uden kendte bivirkninger.
Den kliniske undersøgelse er kernen
Uanset om teknologien anvendes til vævsvurdering, i træningsøjemed eller giver mistanke om non-muskuloskeletal patologi - så er det den kliniske undersøgelse, som er vigtigst. Den kliniske undersøgelse er ligeledes udgangspunktet for, om ultralydsscanning vurderes relevant i det enkelte tilfælde.
Teknologien er blevet markant bedre de senere år. Anvendelsen i forskning og praksis - særligt angående lumbalcolumna og specifik stabilitetstræning - forekommer i højere og højere grad.
Forfatterne til artiklerne i Fysioterapeuten vurderer, at tiden nu er inde for fysioterapeuters anvendelse og implementering af ultralydsscanning som teknologi.
Ultralydsscanning og andre billeddiagnostiske værktøjer undergår en stigende udvikling, og kan måske byde på flere anvendelsesmuligheder i fremtiden.