(By Deborah Falla, Professor, PT,PhD)
D. Falla gennemgik på kongressen den diagnostike udredning samt behandlingen af Cervicogen Hovedpine.
Skrevet af Lotte Telvig, DipMT (Fysiq)
D. Falla gennemgik på kongressen den diagnostike udredning samt behandlingen af Cervicogen Hovedpine. For at sikre, en optimal fysioterapeutisk intervention er det nødvendigt med en specifik diagnosticering af hovedpine problematikken. Med sin velkendte systematiske fremgangsmåde, førte D. Falla os først gennem mulige fund og problematikker hos denne patient kategori. D. Falla fremhæver, at vi fortsat skal benytte Sjaasteds klassifikation, når vi skal diagnosticere en cervikal hovedpine. Nogle af de væsentligste fund, som kan indikere en cervikal komponent er;
- en unilateral hovedpine der ikke skifter side
- nakkesmerter
- smerter ved palpation af mindst en af de øverste 3 cervicale hvirvler
- nedsat cervikal ROM og smerte ved bevægelse.
Underbygget af talrige videnskabelige undersøgelser fremhæver hun desuden, at disse symptomer kan supplere Sjaastads kritier;
- Nedsat ROM i primært rotation og extension.
- Nedsat udholdenhed
- Nedsat styrke
- Nedsat motorisk kontrol (timing og rekruttering)
- Atrofi og nedsat CSA (cross sectional areal – tværsnitsareal
Afslutningsvis anbefaler D. Falla derfor, at vi fortsat benytter Sjaastad´s klassificering for at sikre at der er tale om en cervicogen hovedpine. Dog bør den fysioterapeutiske udredning suppleres med en vurdering af motorisk kontrol via den cranio-cervikale flexions test.
Deborah Falla henviser herefter til et RCT studie hvor man har sammenholdt øvelser med manuel terapi. ( A randomized Controlled Trial of Exercise and Manipulative Therapy for Cervicogenic Headach. G.Jull et al. SPINE Vol 27, 2002)
I dette forsøg deltog 200 kroniske patienter der var klassificeret udfra Sjaarstad. Disse blev opdelt i 4 grupper. En gruppe fik MT og øvelser, en gruppe fik kun MT, en gruppe fik kun øvelser og den sidste fik ingen fysioterapi. MT tilgangen var baseret på Maitland’s rationale (mobilisering og manipulation). Øvelser bestod af low load træning med fokus på udholdenhed omkring scapula og cervikal columna.
Interventions-perioden var 6 uger og der var follow-up efter 3, 6 og 12 måneder. Signifikant viser Alle 3 interventioner havde en signikant effekt i form af færre symptomer (nakkesmerter og hovedpine). Kombinationen af MT og øvelser var det mest effektive interventionsstrategi. For alle interventioner gælder det, at effekten er bibeholdt ved ”long term follow up”.
Det anbefales derfor, at vi benytter MT til disse patienter for bla. at forbedre ROM. D. Falla fremhæver dog vigtigheden af, at vi også adresserer de neuromuskulære deficits. Dette for at sikre, at vi ikke blot udfører en baserer vores intervention på symptom lindring, men også korrigere de vedligeholdende faktorer.