Connective tissue, fibroblasts and myofibroblasts - structure, function and responses to mechanical and physiological stimuli.
Kongressen bød på en oplagt Henning Langberg, der åbnede lørdagens plenum seance med kommentaren at han ”da ligeså godt kunne være her i stedet for at spilde tiden derhjemme med familien en lørdag morgen”.
af Jesper Holm, Dip.MT (Fysiocenter Århus)
Henning Langberg er Fysioterapeut, Dr. Med. PhD, MS, SSTP – og repræsenterede på kongressen en større forsknings enhed på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, hvor han er ansat som forsker og Ass. Professor.
Oplægget handlede om den forskning der ligger på området omkring Bindevæv, - Fibroblaster og Myofibroblaster – deres struktur, funktion og reaktion på mekanisk belastning. En stor del af denne forskning har han selv lavet i samarbejde med de andre forskere på Bispebjerg Hospital.
Langberg har med sin forskning blandt andet påvist, at senevæv er dynamisk og kan tilpasse sig ydre belastning. Tidligere troede man, at senerne havde en funktion som passive strukturer, der skulle holde igen og blot skulle klare at være på stræk uden at lide overlast.
Senevæv viser sig at kunne tilpasse sig, og cellerne i vævet fungerer i netværk, der synkroniserer de enkelte cellers tilpasning til de ydre påvirkninger. Fibroblasterne og myofibroblasterne i senevævet er centrale i denne tilpasning.
Langberg forklarede via studier at bindevæv er afhængig af belastning og at der ved dyreforsøg sågar ses bindevævsatrofi ved immobilisering, hvor det modsatte er gældende ved belastning af bindevævet. På mennesker er der påvist større diameter af achilles senerne hos langdistance løbere og det menes at de mange gentagne bevægelse giver denne hypertrofi og dermed øget styrke.
I fh.t. vores træning/genoptræning af senevæv har et dansk studie påvist at Heavy Slow Training (HST) har en bedre effekt på patella-senen end både excentrisk træning og cortisol injektioner. En af konklusionerne er faktisk, at det skal gøre ondt under træningen, for at sikre at vævet belastes nok til at kunne adaptere og dermed bedres.
Der foregår stadig en del forskning på området hvor der bla. ses på de hormonelle forskelle der er på mænd og kvinder, samt forsøg på dannelse af nyt senevæv. Vi glæder os til at høre mere fra Henning Langberg og andre forskere i fremtiden