Inge Ris giver et sammendrag af nyheder på smerteområdet fra IFOMT 2008 kongressen i Rotterdam.
Af Inge Ris, Spec. i Muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT, MScR
Above and beyond – the brain in complaints; Lorimer Moseley
Lorimer Moseley gennemgik hjernens andel i oplevelsen af rygsmerter. Hjernen er som en blomkål, fyldt med neuroner, som repræsenterer alt fra kroppen; sprog, viden, erindringer, tanker m.m. Dette netværk af neuroner (neuromatrix) reagerer ved en smertepåvirkning på en individuelt tilpasset måde, ligesom en underskrift (neurosignature).
Denne respons indeholder motoriske reaktioner (f.eks. ændret neuromuskulær kontrol), endokrine, immunologiske og autonome reaktioner. Derved påvirker smerter hele kroppen på mange forskellige niveauer. Denne respons påvirkes af mange faktorer såsom patienternes forventninger, bekymringer, egen forståelser - men også af behandlernes information (f.eks. »din diskus er skredet«) og forventninger fra familie og arbejdspladser.
Summen af disse påvirkninger på smerterne kan enten være at »det er nok ikke så slemt« og smerterne inhiberes eller at »dette er en alvorlig sygdom« som kan forværre smerterne. Der er mange faktorer, som kan påvirke rygsmerter.
Lorimer og hans team har fundet frem til, at det kan medføre en ændret ropsforståelse, som kan udtrykke sig på forskellige måder. Smerterne kan spredes fra den ene side til modsat side, der kan være en ændret 2-punkts diskrimination på ryggen og ændret postural proprioception. Patienter har eksempelvis svært ved at lave bækkenkip.
Det ser ud til, at følgende kan mindske smerter: at patienten skifter fokus væk fra smerter, forbedring af humøret hos patienten, at øge viden om smertemekanismer og at mindske angst for bevægelse.
The more you know about pain, the less it frightens you and the less you worry about it
Lorimer Moseley og hans gruppe har lavet en undersøgelse for at finde en sammenhæng mellem viden om smertemekanismer, angst for smerter og »katastrofiserende« tanker om smerter. I alt 1498 personer deltog i et undervisningsprogram. De besvarede forskellige spørgeskemaer som vedrører smerter og smertetanker. De konkluderede, at øget viden om smerter mindskede
angsten for smerter og mindskede de »katastrofiserende« tanker.
Dette betyder, at øget viden om smerterfysiologi hos populationen er indikeret, for at kunne mindske smerter.
»I’m not a psychologist - I’m a physiotherapist «. M.A. Jones fra Australia
Der sker for tiden et skift fra en biomekanisk tilgang til en biopsykosocial tilgang. WHO har allerede defineret det ved at patienternes kliniske billeder defineres på »impairments« i kroppen, nedsat funktionsniveau og nedsat deltagelsesniveau.
Til trods for det er der fortsat mange der arbejder biomekanisk. Både i den akutte
og kroniske patient påvirker tanker, meninger, angst, bekymringer og katastrofiserende
tanker deres situation. Til samme kaldes det et »illness schema« (som er et begreb fra kognitiv terapi). Dette er tanker vedrørende symptomer, forløb, årsagssammenhæng og prognose. Dette »skema« sammen med patientens generelle selv-skema (selvforståelse) har betydning for forløbet.
Som behandlere skal vi orientere os om hvorvidt patienten har bekymringer og frustrationer på grund af smerter, eller om patienten er ved at udvikle stress eller en depression. Her anvendes narrativ ræsonnering. Narrativ ræsonnering kan
bruges til at afdække forståelse af patientens livsverden, deres fortælling, perspektiver, sociale og kulturelle forståelser. Hvordan håndterer patienten sine smerter? Hvilke forventninger er der til forløbet, er patienten bange for bevægelser? Hvad mener patientens familie og arbejdet om deres problem? Isolerer patienten sig fra andre? Er patienten bekymret eller deprimeret?
Den bekymrende patient kan og skal vi hjælpe. Vi kan hjælpe patienten med at forstå sine egne reaktionsmønstre, vi kan formidle viden om smerter og lave (del)mål for behandlinger, gradvis udsætter patienten for tiltagende smerter (graded exposure), lære patienten afspændingsteknikker og give patienten redskaber og viden om hvordan man kan håndtere tilbagefald.
David Lamb Memorial Award til Helen Slater
Helen Slater fra Aalborg universitet modtog the David Lamb Memorial Reward for hendes forskning på tennisalbue og centrale smerte mekanismer. Denne undersøgelse refereres der til i fagbladet Muskuloskeletal Fysioterapi nr. 2 - 2008.