IASP 2007 referat - Funktionelle perspektiver

Her bringes referater fra udvalgte dele af IASP Symposiet "Fundamentals of Musculoskeletal Pain" afholdt ved SMI-Aalborg den 7.-9. maj 2007.

Deborah Falla, PT, Dr – SMI Ålborg og Division of Physiotherapy, University of Queensland, AU

“Neuromuscular adaptations in experimental and clinical cervical pain”.

Hovedområdet for Deborah Fallas forskning er cervikalcolumna med særlig vægt på neuromotorisk control og ændringer ved nakkesmerter og whiplash. Derudover har Falla været involveret i studier omhandlende kliniske test og øvelsesmæssige interventioner til nakkepatienter.

Cervikalcolumna er en særdeles dynamisk biomekanisk enhed, som med ret høj passiv mobilitet skal styres af omtrent 20 par muskler. I eksperimentelle studier (ved induceret ”akut” smerte) og klinisk nakkesmerte er der observeret flere former for ændringer i den muskulære kontrol og aktiveringsstrategi.

Ved en test med sustained isometrisk cervikal fleksion (CF) med 25% MVC fandtes en mindsket udholdenhed af fleksorgruppen, og der sås en nedsat fyringsevne målt med EMG.

I et andet studie blev cervikal muskelfunktion undersøgt ved en funktionel prøve med samtidig udfordring af posturalitet – i form af armløft i stående. EMG måling foregik på deltoideus pars ant. (AD), dybe cervicale fleksorer (DCF), sternocleid (SCM) og anteriore scalenere (AS). Ved nakkesmerte kunne der ved armløft observeres forsinket aktivitet i både DCF, AS og SCM mens AD ikke var forsinket. Hypoteser der måske understøttes er, at der grundet de hurtige signalforhold er tale om ændringer i præprogrammerede feedforward sløjfer. Den ændrede feedforward, og dermed forsinkede aktivitet, var særlig stor for DCF. Samme fund kunne observeres under cervikal fleksion og ekstension. Interessant er det måske, at det ikke blot er DCF men også SCM og AS som ændrer funktion.

Deborah refererede desuden til et studie, hvor man havde fundet fedtindvækst i dybe cervikale ekstensorer og suboccipitale muskler efter whiplash. I en nyligt publiceret artikel (2007) beskriver Falla og Farina observerede forandringer i muskelstruktur og –funktion ved nakkesmerter.

SCM fandtes i et andet studie delvist inhiberet ved smerte, observeret under cervikal fleksion (CF). Dog var kraftudviklingsevnen under CF den samme, indikerende ændringer i muskelsynergierne (Falla 2007). Disse fund søges yderligere vurderet i en forskningsmodel, hvor man vil analysere betydningen af inhiberede muskler i en 3D cervikal computersimulation, hvor alle musklers indflydelse på bevægelse søges belyst (de Zee et al 2007, anybody project - se link i højre faktaboks ).

Sammenlagt kan det siges, at der opstår ændrede motoriske funktioner ved cervikal smerte. Nogle muskler inhiberes og atrofierer måske over tid, mens andre sandsynligvis øger aktiviteten – evt. som følge af en adapteret muskelsynergi.

Andre interessante spørgsmål er, om musklernes funktion normaliseres igen ved smertefrihed – og om der er nogle implikationer for praktisk rehabilitering. Med reference til Jull’s RCT fra 2002 nævnte Deborah, at manuelle teknikker og specifikke stabiliserende hver for sig eller i kombination havde god effekt til nakkebesvær med hovedpine. En forskel var dog, at muskelfunktionen ikke ændrede sig væsentligt i gruppen, der kun fik manuelle teknikker (Jull et al 2002).

I et mindre studie har Falla afprøvet 2 interventionsformer til nakkepatienter.

- En gruppe skulle udføre specifik low-load craniocervikal fleksion (CCF).​

- En anden gruppe skulle udføre medium-load generel cervikal fleksion (CF).​


​Efter 6 uger fandt man at begge grupper havde signifikant mindre smerte, bedre scoring på Neck Disability Index Scale – uden forskel mellem grupperne. Dog var trætbarheden forskellig, idet CF gruppen havde bedre udholdenhed end CCF gruppen. Omvendt havde CCF gruppen bedre timing af DCF og bedre aktiveringsevne samt timing af DCF ved postural udfordring end CF gruppen (Falla 2006).

Som bemærkning kunne man formode, at nakkepatienter kan have gavn af begge former for træning i kombination – og omvendt måske at nogen har bedst af den ene eller anden træningsform. Adspurgt anbefaler Falla en klinisk vurdering i hvert enkelte tilfælde som udgangspunkt for valg af intervention.

Paul Hodges, PT, MedDr, PhD, Division of Physiotherapy, University of Queensland, AU

"The sensory-motor control involved in low back pain".

Med udgangspunkt i egne og andres arbejder omkring lænderygbesvær og ændret neuromotorisk kontrol summerede Paul Hodges nogle af de videnskablige data op, som hans senere studier har frembragt.

Herunder var budskaberne, at det poolede "netto" motoriske output ved lænderygbesvær er en øget aktivitet - sandsynligvis for at beskytte det beskadigede område ("protect the part"). Men der er ændringer i rekrutteringen.

Han understregede at simple agonist/antagonist hæmmende reflekser er for simple modeller på de komplicerede mekansismer, der foregår. Det er desuden observeret, at forventet smerte kan medføre lignende feedforward ændringer som egentlig smerte kan.

Hodges nævnte videre de vævsmæssige ændringer i multififidus som atrofi og fedtindvækst.

Slutteligt nævntes ændret neuromuskulær kontrol, med ændret funktionel stabilitet, som resultat af lumbal smerte. Hodges foreslog en mere cortikal årsag til mekanismerne end rene perifere mekanismer.

Kylie Tucker, PT, PhD, Division of Physiotherapy, University of Queensland, AU

"Strategies for maintaining force during acute pain".

Kylie præsenterede sit abstract, som var udarbejdet i samarbejde med Hodges, Jane butler og Graven-Nielsen.

Det er et eksperimentelt studie, hvor der blev induceret smerte i muskler omkring tommelens periartikulære muskler. Hertil blev der målt fyring i Motor Units (MU) og EMG aktivitet. Resultaterne var, at forskellige Single Motor Units (SMUs) i samme muskler reagerede forskelligt.

- nogle SMUs ændrer ikke adfærd.

​- nogle SMUs fyrer mindre.

​- nogle SMUs fyrer mere.

Generelt var netto resultatet inhibering, men samtidig sås spatiale skift i de fyrende MUs (nogle inhiberes, andre gør ikke). Fyringen af lavtærskel MUs mindskes ved smerte ved low load opgaver.

Simple smerteinhiberingsmodeller synes ikke helt at holde vand; der kan være flere faktorer der afgør, om muskelfibre inhiberes eller ej. Der er dog foreløbig evidens for at MU fyringsændringer under alle omstændigheder forekommer ved smerte.​

Quadriceps atrofi hos mennesker med pattellofemoral smerte
Quadriceps atrofi hos mennesker med pattellofemoral smerte
Læs hele nyheden
Er maksimal styrke træning er mere effektivt end "standart rehabilitering" til borgere som har fået foretaget total knæ alloplastik?
Er maksimal styrke træning er mere effektivt end "standart rehabilitering" til borgere som har fået foretaget total knæ alloplastik?
Læs hele nyheden
Taping til carpal tunnel syndrom
Taping til carpal tunnel syndrom
Læs hele nyheden

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi​

Redaktion

​Rasmus Bach Jønsson - E-mail

Michael Smærup- E-mail

Formand

Martin B. Josefsen

Tlf.: 61 70 66 29 - E-mail

Kasserer

Lene W. ​Johansen​​​ - E-mail

Sekretær

Line Thomassen ​- ​​E-mail

Uddannelse ​og kurser

Muskuloskeletalfysioterapi@gmail.com