Faber et al har i et systematisk review søgt at afdække forskellige behandlingsmetoders effekt på impingement og rotator-cuff læsioner målt på bl.a. funktion og retur til arbejdsmarkedet. Der blev fundet 19 relevante studier.
Vedrørende funktion fandtes stærk evidens for
- at extracorporal shockbølgebehandling ikke er effektivt.
Der fandtes moderat evidens for
- at manuelle teknikker kombineret med øvelser er mere effektivt end øvelser alene.
- at ultralyd ikke er effektivt.
- at åben og lukket artroskopisk acromioplastik er lige effektivt på lang sigt.
For andre metoder fandtes begrænset dokumentation.
Kilde:
Faber E, Kuiper JI, Burdorf A, Miedejma HS, Verhaar JA: Treatment of impingement syndrome: A systematic Review of the Effects on Functional Limitations and Return to Work. Journal of Occupational Rehabilitation, 2006 Mar; 16(1):7-25.