I denne oversigts artikel plæderer forfatterne for mere fokus på en mere mekanisk og individualiseret tilgang til smertebehandling. De argumenterer desuden for at der er et stort gab mellem smerteforskning og smertebehandling i praksis.
For at illustrere problemet tager forfatterne den almindeligste kroniske smerte tilstand - kronisk low back pain (cLBP) og forsøger at afdække smertemekanismerne i forhold til diagnostik og behandling
Forfatterne kommer ind på flere emner i artiklen, blandt andet mulige interventioner.
Farmakologisk: Hvis patienten indtager medicinske produkter (fx. NSAID) skal man være opmærksom på medicinen har en meget bred og kompleks virkning på kroppen ("For example, if a patient improves after being prescribed gabapentin or an anti-inflammatory agent, does this reflect a neuropathic or inflammatory pain state, respectively?")
Fysisk og psykologisk behandling: Der argumenteres for at den fysioterapeutiske behandling ikke skal stå alene men suppleres med fx kognitiv adfærdsterapi
Spinale injektioner: Brugen er stadig kontroversiel men ser ud til at have en positiv effekt på nogle patienter i op til uger efter behandlingen. Der diskuteres om mulig placebo effekt.
Kirurgisk indgreb: Brugen er kontroversiel bedst eksemplificeret med "failed back surgery syndrome" (FBSS) med reference til at tilstanden/rygproblemet ofte (uden kirurgisk indgreb) bedres med tiden
Konklusionen i den omfattende artikel er at klinikerne ofte opererer ud fra en simpel anatomisk model og ikke inddrager mekaniske overvejelser. Der bliver også konkluderet at potentialet er stort og det vil være hensigtsmæssigt hvis forskere og klinikere arbejdede mere tæt sammen.
Resumé: Michael Smærup