I dette studie var formålet at evaluere intra og interrater overensstemmelse mellem fysioterapeuter med forskellig klinisk erfaring ift at foretage visuel vurdering af bevægelseskvalitet hos patienter med femoroacetabular impingement syndrom (FAI). Begrundelsen var at patienter med FAI ofte har nedsat dynamisk hoftebevægelighed (dynamic hip motion)
Et videokamera optog udførelsen af single-limb standing, squat, frontal lunge, hop lunge, bro, og planke hos 34 patienter med FAI. Efterfølgende blev der udført visuel vurdering af en meget erfaren og en mindre erfaren fysioterapeut.via en "semi-kvantitativ skala".
Hofte abduktor styrke blev målt via dynamometer, og hofte smerte og funktion via "patient-reported questionnaire"
Intrarater and interrater overensstemmelse hos fysioterapeuter blev vurderet via Gwet's agreement coefficient. Construct validity blev evalueret som overensstemmelsen mellem fysioterapeuternes vurderinger og patienternes hofte abduktor styrke, smerte og funktion.
Resultatet var en "god" intrarater og interrater overensstemmelse mellem den erfarne og mindre erfarne terapeut når de skulle rate single-limb standing, bro, og planke. Der blev til gengæld observeret svag til moderat intrarater og interrater overensstemmelse når de foretog rate af squat, frontal lunge, og hop lunge. Svage patienter (Poor performers) (kun ratet til dette af den erfarne terapeut) viste lavere styrke i hofteabduktorer, havde flere hofte smerte og reduceret hoftefunktion end dem som blev ratet som stærke patienter.
Forfatterne konkluderede at bevægelseskvaliteten over hoften hos patienter med FAI syndrom bør rates af erfarne fysioterapeuter.
Resumé: Michael Smærup
https://www.jospt.org/doi/abs/10.2519/jospt.2018.7840?af=R