Dette casestudie drejer sig om en pensioneret fabriksarbejder med kronisk LBP over 25 år.
Patienten fortæller at han er sikker på at foroverbøjning vil gøre ham ondt og at undgåelse af denne bevægelse er den eneste metode til at få kontrol over smerten. Smerten er lokaliseret over lumbalcolumna og øvre gluteale region som gradvist er blevet værre og påvirker arbejdsliv og dagligdag mere og mere. Ct-scanning viser degeneration af lumbalcolumna og ”afsmalning af diskrum”, som patienten selv udtrykker det. Patienten udtrykker at han for en hver pris vil undgå øvelser der involverer foroverbøjning, da han tidligere har haft dårlige erfaringer med det.
Uddrag af klinisk ræsonnering: Palpation af vævet i lumbal og gluteal regionen frembringer muskulær ømhed og ikke smerte/ømhed svarende til L1-L5 (mobilisering). Dette for at demonstrere for patienten at smerten ikke nødvendigvis er relateret til hans ”damaged spine”. Når patienten bliver bedt om at bøje sig forover og røre gulvet var strategien at ”kneeling with one leg and propping a hand on his kne while keeping his trunk erect and maintaining lumbar lordosis”
Interventionen bestod af cognitiv funktionel terapi (CFT) over en 3 måneder periode med follow-up.
Ved baseline har patienten høje niveauer af smerterelateret frygt på Tampa Scale of Kinesiophobia (47/68) og højrisiko profil på Örebro Musculoskeltal Pain Questionnaire (61/100)
Over en behandlingsperiode på 18 måneder oplever patienten forbedring i foroverbøjning-relateret smerte, smerteoplevelse og smerte-relateret frygt (Tampa Scale of Kinesiophobia – 14 points forbedring) og højrisiko profil (Örebro Musculoskeltal Pain Questionaire – 25 points forbedring). Interviews ved 6 og 18 måneder viste positive forandring i patientens ”mindset”, forståelse af smerte, smertekontrol og ”behavioral responses to pain”.
Resumé: Michael Smærup