Hvis læseren tidligere er vant til Bergmark´s opdeling af lokale og globale muskler, skal man lige vænne sig til udtrykkene lokale, ét-ledsmuskler og flerleds-/flerfunktionsmuskler i stedet for. Desuden opdeles musklerne ikke i stabiliserende og mobiliserende muskler, men i vægtbærende (VBM) og ikke-vægtbærende muskler (NVBM).
I korte træk baseres SST på rehabilitering af VBM (stabilisatorer) med træning i closed chain exercises og af NVBM (mobilisatorer) i open chain exercises. Rehabiliteringen foregår i tre hierarkiske stadier:
1. Lokal segmentær kontrol
2. Closed chain segmentær kontrol
3. Open chain segmentær kontrol og progression til funktion
De tre væsentligste faktorer at få kontrol over er Deloading, Joint Injury og Pain. De første to omfatter rehabilitering af de ledbesyttende mekanismer. Der lægges vægt på, at dysfunktioner i VBM og NVBM er grundlæggende forskellige. VBM bliver inhiberet ved dysfunktion, og NVBM bliver overaktive.
Den tredje faktor – smerte – bliver diskuteret ud fra en patient-oplevelses-indgangsvinkel. Forfatterne giver eksempler på smertens betydning for rehabiliteringen, og skriver, at ikke alene smerten, men også frygten for smerte kan være årsag til manglende rehabilitering. De anbefaler derfor at tilgangen til smerte er multifaktoriel, og at behandlingen bør omfatte alle tilgængelige midler. Hos patienter med fear avoidance adfærd vil ”behandling” af frygten gå forud for behandlingen af patologien, skriver forfatterne.
Bogen er klart anbefalelsesværdig til såvel undervisningsbrug som til opslagsværk. Den øvrige litteraturen på området er i høj grad artikelbaseret - det er derfor rart med en bog som samler viden om Low Load Stabilitet.
Det, der fylder mest efter at have læst bogen er SST-konceptet, der minder om bl.a. Kinetic Control´s koncept - hverken mere eller mindre originalt. Der er en høj grad af sammenfald i de to koncepter, men også områder hvor de er direkte uenige som f.eks. de hierarkiske stadier i SST. Til trods for en god og lærerig bog bliver vi selvfølgelig stadigvæk nødt til at tage udgangspunkt i patienten...