Information

 

Her kan du læse om Muskuloskeletal Fysioterapi (for patienter, fysioterapeuter og læger) samt finde en behandler i dit område.


Hvad er Muskuloskeletal Fysioterapi (MF) - generel info
Muskuloskeletal Fysioterapi er det område indenfor fysioterapi, som specielt beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af ryg- og bevægeapparat. Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi står for uddannelse af færdiguddannede fysioterapeuter indenfor dette felt. (Klik på overskriften for mere info). 



Information til patienten
Muskuloskeletale fysioterapeuter - i daglig tale "manuelle terapeuter" eller "MT'ere" - har særlig interesse og uddannelse indenfor undersøgelse og behandling af ryg- og nakkebesvær samt led- og muskelgener i kroppen i øvrigt.



Information til lægen / speciallægen
Muskuloskeletale fysioterapeuter - i daglig tale "manuelle terapeuter" eller "MT'ere" - har specialviden og klinisk ekspertise indenfor undersøgelse og behandling af lidelser i ryg- og bevægeapparat. Tæt kommunikation og samarbejde med samarbejdspartnere, herunder læger og speciallæger, udgør ofte en vigtig del af arbejdsområdet.


Information til fysioterapeuten
Uddannelse: Med MF-uddannelse og kurser har du en mulighed for at udvikle dine kliniske kompetencer i manuel/muskuloskeletal fysioterapi. Med det fulde uddannelsesforløb i MF opnår du et internationalt anerkendt uddannelsesniveau, som garanterer ekspertise indenfor feltet.
Samarbejde: Din tætteste samarbejdspartner i forbindelse med udredning (second opinions) og specifik behandling af patienter med ryg-, nakke- og bevægeapparatsbesvær er en muskuloskeletal fysioterapeut.



Find behandler i dit område
Her har du mulighed for at finde uddannede muskuloskeletale fysioterapeuter (i daglig tale "manuelle terapeuter") i Danmark. Det tager 7 1/2 år at uddanne sig til muskuloskeletal fysioterapeut. Efter endt grunduddannelse i fysioterapi (3 1/2 år) gennemføres videreuddannelsen (minimum 4 år) sideløbende med klinisk praksis.


Læs mere via menuen til venstre.

 

Redigeret af : Martin Josefsen, 28.05.2010

Til top

Title

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi

Afmeld Tilmeld